A Travellerspoint blog

Vi forlænger

opholdet på Plantation

sunny 35 °C

Paradis er som bekendt kun få steder, og vi har fundet et af dem på Plantation Island. Vi bliver her indtil vi drager til USA søndag aften. Opholdet bestilt via Air New Zealand Holidays - der er mange aktører på banen.

Vi er kommet helt i Fiji time. Tiden er gået i stå. Men lidt har vi da fået udrettet idag. Vi fik vores ophold forlænget med 5 dage og fik det bekræftet. Som de andre dage, så starter dagen med tur i swimmingpoolen. Det er allerede så varmt om formiddagen at vi forsøger os at blive nedkølet på denne måde. Men vandet i swimmingpoolen og havet er nu også varmt. Mikkel har endelig fået sit ønske opfyldt, han svømmer nu brysts svømning uden badevinger på det længste led i poolen. Godt gået. Signes badevinger er gået sig en tur og hun arver så Mikkels.

I børneklubben skulle Signe og Mikkel lave en kokosnød sejlbåd. Startede med at finde en kokosnød på jorden, og dem ligger der mange af rundt omkring. En mand huggede den derefter midt over med økse, så de kunne begynde at lave båden. Signe var nu mest interesseret i indholdet og spiste løs af kødet. De fik lavet de fineste både med sejl og fik dem afprøvet i vandet sent om eftermiddagen.

Når den varme eftermiddagssol står højt på himlen befinder vi os i hytten, her kører aircondition på højtryk. Børnene hygger sig med deres puslespil, spillemaskiner, figurer, opgaverbøger. Jens og Lisbeth er kommet godt igang i bøgerne. Der er blevet læst ”Flygtningen” og Stig Larsens bind 1+2 og må nu vente med at få den 3. læst derhjemme (har den ikke med). Men de er svære at få lagt fra sig. Til orientering er der ingen tv på øen, og den første dag er det mærkeligt, men har ikke tænkt på det siden.

Ved 16 tiden tog vi alle 4 ud at sejle kajak. Signe ville ikke deltage i starten, så hun fulgte os fra en bænk på strandkanten. Hun havde vist stadig lidt traume over fisketuren forleden, hvor skipperen smed fisken ”Nemo” ned i hovedet på hende.

Efter et stykke tid sejlede Lisbeth ind for at hente hende og fik hende overtalt, og hun nød at padle rundt i bugten. Ifølge Signe har dette været det bedste på Fiji. Så en af dagene gør vi det igen og vil så sejle rundt om øen.
Aftenens højdepunkt for børnene er den daglige trommeslagning kl. 19, hvor der bliver tændt fakler langs restauranten og børnene løber efter fakkelmanden. Han slutter gerne af med at slukke faklen i munden.

b_debygning.jpg
Bådbygning i Cococlubben i dag, hvor nogle fine både blev til.

signekokos.jpg
Signe smager på bådene

b_deivandet.jpg
Bådene kunne sejle

Bulab_rn.jpg
To Bula kids

stisystem.jpg
Vejen til vores hytte

I morgen tager Jens på golfbanen, og det er med at komme tidligt op førend solen brager ned med 40 grader.

Posted by SMLJ 08:42 Archived in Fiji Comments (0)

Plantation Island

Et sted i stillehavet

sunny 36 °C

Vi Har i dag besluttet os for at forlænge opholdet her på Paradise Island – navngivet Plantation Island. Det er svært at forholde sig til de ting vi læser om i nyhederne i Danmark, så vi læner os blot tilbage i stolen og nyder vores ferie her i datolinjen.

drinks.jpg

Mikkel var i dag en tur på en bananbåd ude i bugten, hvor Stillehavet viste sig fra sin venlige side. Signe sprang over, selvom turen var en præmie til den dag i forvejen vundne konkurrence i Craz Hats in the Pacific. Signes hat var den som var nomineret til vinder, men alle børn som deltog i konkurrencen vandt en tur på banan båden.
Bøger og afslapning er en del af temperaturen her på Fiji, så det har vi hurtigt indført i vores dagligdag.

tshirts.jpg

Aftensmaden blev opfuldt af en Limbodans, og en efterfølgende kølig øl i den varme aften, bragte temperaturen en smule ned. Børnene har malet egne T-shirts og hygger sig i ”Cononut klubben”.
Temperaturen er dagligt omkring de 35 grader, og vi nyder de tilhørende swimmingpools og havet som har samme temperatur. At sidde med fødderne i vandkanten og læse om Mikael Blomkvist og Lisbeth Salander er ren afslapning, samtidigt med at Signe bader for fuld musik, og Mikkel snorkler rundt.

aftensmad.jpg

Lige nu er klokken 23 om aftenen, og svedperler fremkommer let i den varme nat – 30 grader. Ikke noget at skrive hjem om, da enhver dansker sikkert sveder lidt over de danske aktiekurser som ikke viser sig fra sin bedste side. Men det gør vejret og humøret her.
Vi nyder vores aftensmad på den tilhørende restaurant, og når solnedgangen kommer til Fiji – er budskabet BULA FIJIs.

Vi alle fire befinder os godt her i varmen – egentlig burde alle danskere have en Bula Fiji tur inkluderet i pensionsopsparingen, men det er ikke sikkert firmaerne og pensionsselskaberne har plads til dette lige i øjeblikket. Men det er et rejsemål som alle bør have i tankerne, når friværdien igen når de højder, som de er og har været. Vi er i hvert fald glade for at vi har oplevet denne øgruppe midt i Stillehavet.

Posted by SMLJ 03:00 Archived in Fiji Comments (0)

Times go by

Dagene flyver afsted - eller er klokken gået i stå?

sunny 35 °C

Siden vi ankom til Fiji har vi lært et begreb som hedder "Fiji Time". Det går helt banalt ud på at slappe af, og ikke tage sig så meget af tid men derimod sted.

Plantation Island på Fiji er betemt et sted hvor vi stortrives. Dagene går med watersports, badning og afslapning i stor stil. Og da vi høfligt har overladt skrivriet til Stieg Larsson, som er forfatter til de bøger vi ivrigt læser i, er her en lille billedhistorie, om hvad vi har foretaget os de sidste par dage.

BULA FIJI

strand.jpg
Stranden ved Plantation Island byder på sejlture i forskellige former

solnedgang.jpg
Solen går også ned på Fiji selvom det er tæt på datolinjen

solnedgang2.jpg
Hvem tog det billede? er vi ikke de eneste på øen?

musik_om_aftene.jpg
Huset musikant

kajak.jpg
Jens på kajaktur i mens Signe bader

fisketur.jpg
Tid til at fange fisk

fisketur1.jpg
Så er der bid - desværre ikke hos os (endnu)

fisketur2.jpg
Det kan være trættende at fiske

dans.jpg
Fiji dans i aftentimerne

Bula1.jpg
Så kridtes banen op

bula2.jpg
To nye Fijiér på plads

bula3.jpg
Så danser alle Bula krigerne - og pigerne

bula4.jpg
BULA FIJI

Posted by SMLJ 02:51 Archived in Fiji Comments (0)

Bula Fiji

Plantation Island Resort

sunny 36 °C

Da vi var ankommet sent aftenen før, var det for sent at reconfirmere at blive hentet fra hotellet næste morgen til katemaranen Malolo Cat.

Denne båd går kun en gang dagligt til øen Plantation Island. Forsøgte 3 gange at kontakte bureauet og blev endelig informeret at vi ville blive afhentet kl. 9. Men klokken 10 sad vi stadig med bagagen foran hotellet. Båden ville afgå kl. 10,30, så efter en heftig diskussion med bookingfirmaet, måtte vi hurtigt finde en taxi og bringe os til havnen.

Nåede lige akkurat færgen og kunne endelig slappe af på båden. Vi frygtede hvad det næste ville blive, når vi ankom til resortet, for vores indtryk af Fiji var bestemt ikke for noget godt.

¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨
Modtagelsen til øen var helt fantastisk, vi blev mødt med sang, musik og dans på broen og vi fik alle en muslingskalperlekæde omkring halsen. BULA Fiji.

fijidag1.jpg

På dette resort er der styr på alt og efter en velkomstdrink, blev vi henvist til vores værelse, som er en hytte med udsigt til havet. Da hotellet er under renovering, var vi blevet opgraderet til et deluxe værelse, som bestemt ikke var så dårligt…

Resten af dagen badede vi i forskellige swimmingpools med en høj luftfugtighed på +30grader. Det giver anledning til nogle kolde brusebade i løbet af dagen.

Veltilberedt aftensmad med tæerne i sandet, levende musik og sang til og en smuk solnedgang.

Faklerne blev senere tændt. Børnene deltog i børneklub, hvor de viste film. Mødte en dansk familie med 3 børn fra Horsens som er på jordomrejse og med nogenlunde samme destinationer som os. Dagen endte godt og kunne gå tilbage til en hytte på +40g. Heldigvis hjælper en aircondition hurtigt sammen med de 4 vifter i loftet.

fiji2.jpg
Fiji er great.........
plantation_beach.jpg

Posted by SMLJ 13:54 Archived in Fiji Comments (0)

Auckland til Fiji

with a twist

sunny 33 °C

Den tætte trafik viste sig mandag morgen til Auckland og vi kørte i sneglefart i 2 timer til lufthaven (havde beregnet 1 time) så vi begyndte at blive urolige. Lisbeth og børnene blev afl. i lufthavn og Jens kørte til udlejningsfirmaet for at aflevere bilen og betale for skaden. En mekaniker blev tilkaldt og der blev estatimeret en pris for en ny rude.

Tjekkede ind i lufthavnen, fik udfyldt de obligatoriske papirer og var nu klar til Fiji.

lufthavn_auckland.jpg

En flyvetur på 3 timer og nu skulle vi til at skrue tiden 1 time tilbage. Hele vejen til NZ har vi skruet tiden frem!

Landede på Fiji ved 16 tiden og efter bagagen var udleveret skulle det igen scannes. Her blev vi henvist til tolden! Havde købt toldfrit i NZ lufthavn og havde glemt at vi havde pakket en flaske vin fra vingården Nelson ned i rygsækken. Måtte af med en bøde og betale kontant. Ikke nemt når de ikke vil modtage kreditkort og med kun en fungerende hæveautomat i lufthavnen kunne dette tage tid. Fik tilladelse til at gå udenfor og måtte stå i kø...

En bil skulle hente os til Mercure hotel, men der var ingen. Vi fik et rejsebureau til at ringe til hotellet 2 gange og efter 2 timer blev vi endelig hentet. Børnene var trætte, og vores første oplevelse var med blandede følelser.

En ulykke kommer sjældent alene…

Vi følte at vi var tilbage i Indien, ikke styr på noget og alle er meget afslappede og tager sig god tid.

Det viser sig også at halvdelen af befolkning på øen er indere. De blev hentet hertil i 1970’erne for at hjælpe til i sukkerrørsmarkerne.

Indtjekning på hotellet, og hurtigt i swimmingpoolen. Der var om eftermiddag kommet en kraftig regnbyge, og nu var det meget fugtigt og varmt. Forskellige krybdyr som fx kakkelakker søgte også til værelset.

Temparaturen var dejlig at være tilbage i. Varmt og fugtigt klima som i Singapore.

Nu må vi se hvad morgendagen bringer.

Posted by SMLJ 13:40 Archived in Fiji Comments (0)

(Entries 31 - 35 of 74) « Page .. 2 3 4 5 6 [7] 8 9 10 11 12 .. »