A Travellerspoint blog

Excalibur Hotel

sunny 20 °C

Vi havde på forhånd booket værelse på Excalibur Hotel for 2 nætter. Så vi kunne bruge formiddagen til afslapning. Vi pakkede bilen, og kørte ned ad The Strip. Vi endte i et Outlet center, hvor dagens opgave var at finde nogle fodboldstøvler og benskinner til Mikkel.

Pigerne gik selv på indkøb og Signe har efterhånden udstyr fra top til tå, så Ariel (den lille havfrue) kan se konkurrencen indtræffe med dansk islæt. Signe havde dog en kommentar omkring sit dress, at hun nu bare mangler bryster...

Signe_Ariel.jpg

Sidst på eftermiddagen kunne vi aflevere bilnøglerne til portieren ”valet” på Excalibur Hotel, og tjekke ind på værelset.

Efter en aftensmad på hotellet, som var en buffet all inklusive, gik vi ned ad the Strip.

Ud over alle indtrykkene fra lyshavet, var det flot at se Fountains of Bellagio og Vulkanudbruddet ved Mirage hotel.
Planen var at se Treasure Island’s show samme aften, men klokken var blevet mange og vi valgte at vende retur til borgen.

LasVegas3.jpg
Fountains of Bellagio

Excalibur.jpg
Excalibur Hotel & Casino

LasVegas1.jpg
Hvis du kom forbi

Posted by SMLJ 09:17 Archived in USA Comments (0)

Grotten

og mumien

sunny 20 °C

Tidlig morgenstund (igen kl. 6) og af sted med sovende børn i bilen. At køre tidligt om morgenen har vist sig at være til stor fordel for alle fire.

Hvad vi skulle efter Grand Canyon har der været flere forslag til. Et var dog sikkert. Vi skulle videre nordpå. Retning imod Las Vegas. Og ville ende med destinationen for dagen til et mini Vegas i byen Primo Valley.
På vejen slog vi ind over Route 66 igen. Selvom det er en Toyota Landcruiser vi kører i, trækker den lidt til højre hver gang der skiltes for Route 66. On the road again.

Route66_1.jpg
De fantastiske fire

Ved en 10-tiden gjorde vi stop ved Grand Canyon Caverns. Vi fik en tur i nogle store grotter, hvor guiden var en oplevelse i sig selv. Via en elevatorskakt blev vi transporteret ned i dybet. Hulerne var blevet opdaget ved et tilfælde, og først troede man at det var en hule som gemte på guld og ædelstene. Efter en analyse viste det sig til stor skuffelse for ejeren at det blot var jernholdige krystaller – og vinterkrystaller.

CanyonCaves1.jpg
Denne herre nåede ikke ud inden lukketid

Lyset, for ikke også at nævne luften, er meget anderledes 60 meter under jorden, så det er ikke så sært at de første besøgende var blevet imponeret af stenenes glitren. I hulerne var der holdt et par bryllupper, og da bakterier kun lever i ca. 72 timer i hulerne, kunne vi se en buket som var over 40 år gammel, så som næsten ny.

En anden opdagelse i hulen var mumien. Mumien var en Bob Cat, som er en pumalignende som gør sig anderledes ved at den ingen hale har. Bob Cat var ”dumpet” ned i hulerne for over 100 år siden, og efter flere forsøg var den nok død af sult. På grund af den tørre luft lignede den et dyr som kun havde været død i et døgn. Også en kæmpe bjørn var fundet død i grotterne, og der kunne tydeligt ses spor af den klør, da den havde forsøgt at finde ud. Nu står den udstillet. Der var også fundet knogler fra dinosauers.

CanyonCaves2.jpg
The BobCat-Mummy

CanyonCaves3.jpg
Fis og ballade
_____________________________________________________________________________

Tilbage på Route 66, gjorde vi stop ved Hackberry General Store, der genkendes med den røde Chevrolette Corvette cabriolet, der er parkeret under halvtaget ved gamle benzinstandere.

Route66_2.jpg

Route66_3.jpg
Inde i butikken var vi lige pludselig 50 år tilbage.

Rundt om bygningen var der gamle biler og klassisk stemning. Mikkel og Lisbeth fik en forskrækkelse da en grøn slange på 1 ½ mtr krøb forbi deres fødder.

Route66_5.jpg
Det var ikke en haveslange

Route66_4.jpg
To trætte piger

Mange ørne fløj over os, ja vi er midt i Nevada ørkenen. De seneste par dage har vi set cowboys, skuddueller, slanger, klipper, høje kaktusser, overdimensionerede motorcykler, veje som er så langstrakte at det er svært at forestille sig enden. Back on the Road. Vi kører videre.

ToVEGAS.jpg

Da vi ankom til Primo Valley, lige på grænsen til Nevada og Californien, kunne vi fornemme en livlig aktivitet på vejene. Det var lørdag aften, så alle spillefuglene skulle jo ud på kasino, så overnatning viste sig at blive en lille opgave. Vi fik dog hurtigt besked om at alle 4 hoteller i spillebyen var booket, og der ikke var flere værelser tomme.

Med 35 miles til The Real Las Vegas, spændte vi remmen og kørte så dertil.

Lørdag aften, kasino og overnatning er en svær opgave.

Vi ankom til Vegas ved 19-tiden og ved 20.30 tiden kunne vi slappe af på et motel lige ved starten af The Strip (”The Strip” er en lang række af Tema Kasinoer i Milliard klassen.)

Posted by SMLJ 09:13 Archived in USA Comments (0)

Kløften

Grand Canyon

sunny 23 °C

Vi tog af sted tidligt om morgenen, for at kunne se Grand Canyon fra morgenstunden. Børnene blev sovende placeret i bilen, og vi tankede lidt kaffe og kørte.

Tidlig_morgenstund.jpg

Grand Canyon er stort. Farvenuancen og luften er meget anderledes end det vi har set indtil nu. Signe og Mikkel deltog i et Ranger Kids program, hvor de via nogle opgavehæfter skulle løse nogle opgaver dagen igennem. Da først vi havde parkeret ved et af udkigspunkterne til G.C., var der en velfungerende shuttle bus som bragte os til og fra udsigtspunkterne.

Gcanyon1.jpg

Gcanyon3.jpg

Gcanyon4.jpg
Lidt opgaveløsning

Gcanyon5.jpg
"Kløften"

Mange gange følte vi, at vi måtte holde fast ved Mikkel og Signe, da det var meget stejlt ned til kløften. Vi var heldige med vejret, solen skinnede fra en skyfri himmel og dejligt lunt. Efter at have deltaget i et Ranger foredrag og børnene havde været godt beskæftiget dagen lang med opgaverne, skulle de tilbage for at finde en Ranger. De skulle sværge og fik udleveret diplom.

Gcanyon6.jpg
Aflæggelse af ed

På vejen tilbage til Williams, gjorde vi stop for at spise på en Fred Flintstone Restaurant og Forlystelsespark, men denne var lukket klokken 18. Og godt for det. Vi kørte over på restauranten modsat, og fik alle et dejligt måltid mad. Dagens ret var Rib-Eye med friske asparges og små kartofler. Bedste måltid siden vi ankom til USA. Hvis ikke en Michelin Stjerne, så i hvert fald en Sherif Stjerne.

Posted by SMLJ 09:07 Archived in USA Comments (0)

Oatman

En (u)almindelig by

sunny 20 °C

Sov lidt længe, og fik først forladt motellet ved 11.30 tiden. For sent, da vi så kom til at køre i den varme middagshede. Fra Blythe var retningen lagt imod Needles og fandt Route 66. På Route 66 er selve rejsen målet. Bevægelsen er selve ferien. Mange steder er den klassiske rute dog blevet overhalet af en velfungerende motorvej, så en del byer forsøger at puste liv i Route 66 ved at lave noget spas.

Oatman er en af disse – ikke helt almindelige landsbyer. I hovedgaden, som skal passeres, vandrer der æsler rundt for at bremse strømmen af turister et øjeblik. Æslerne er efterkommere af dem, der blev brugt i guldminerne. Forretningerne i byen har navne som Outlaw Willie, The Classy Ass Gifts og man forventer egentlig at Butch Cassidy træder ud af saloonen i næste øjeblik. Denne by er det vilde Vest.

Oatman1.jpg

En happening er det daglige skydeshow på hovedgaden, hvor Desperadoer fylder gadebilledet. Vi tog opstilling på sidelinjen, og blev tilskuere til at 2 desperadoer havde en Gunfight i hovedgaden som var meget realistisk lavet med løst krudt. Krudtet pointerede Desperadoerne flere gange, at dette blot var løst krudt, så tilskuerne måtte ikke skyde tilbage. Vi er vel i USA. Æslerne forholdt sig helt i ro under seancen. Et enkelt æsel var så trængende at det pissede midt på hovedgaden mellem desperadoer og turister.

Oatman2.jpg
Et æsel på vej ind i en butik

Oatman3.jpg
Drama på hovedgaden

Besøget i byen sluttede på Oatman Hotel, som er dekoreret med rigtige 1-dollar sedler på vægge og lofter - efterladt af turister på gennemfart. Hotellet serverede samtidigt nogle gode burgere, så vi var efter 3 timers besøg i Oatman klar til at køre videre. Underholdt og mætte.

Oatman4.jpg
Drikkepenge på væggen...

Oatman5.jpg
The Cactus man & girl

”Porten til Grand Canyon” kaldes Williams som vi ankom til sen aften. Byen ligger ca. 60 miles syd for ”kløften”, så det var et godt sted at tanke op, og hvile lidt ud efter en lang køretur. Vi bookede 2 nætter på motellet, og gik i seng.

Posted by SMLJ 07:06 Archived in USA Comments (0)

The day after Disneyland

sunny 24 °C

Først vågnede Mikkel og dernæst Signe og begge udbrød hver for sig, at de ville i Disneyland igen, da de ikke havde fået hils på Peter Plys og co.

Selvom forældrene var godt smadrede, overvejer vi alligevel, om vi skal tage tilbage til parken inden afrejse fra LA.

Ved middagstid kørte vi mod ørkenlandskabet i varmt forårsvejr til Palm Springs til et Outlet Center med 130 butikker mest mærkevarer tøj.

Børnene fik fra OshKosh, forældrene fra Tommy Hilfinger og Levis. Først ved 17,30 tiden var vi klar til at komme derfra og vi havde en del miles foran os. Det blev hurtigt mørkt og kom sent frem til Blythe.

Vi fik os indlogeret på et motel og da børnene ikke ville med til et supermarked ved 20 tiden, blev de alene tilbage på værelset – i USA… 1 times tid senere kom vi tilbage og de havde hygget sig. Fik lavet os nogle gode sandwich og var godt udmattede efter Disneyland besøget.

Posted by SMLJ 07:39 Archived in USA Comments (0)

(Entries 21 - 25 of 74) « Page 1 2 3 4 [5] 6 7 8 9 10 .. »