Dagens notater
ikke mange
18.02.2009
20 °C
Cromwell er omringet af frugtplantager, og vi ville have besøgt et af dem til pluk selv, hvis ikke dette var sket med Mikkels knæ. Han kunne ikke støtte på det og inderst frygtede vi det værste. Aftenen forinden havde han været i et varmt karbad og dernæst haft knæet på is. Forsikringen var også blevet tjekket.
Vi besluttede at køre og se tiden an. Vi passerede Lindis Pass, igen skiftede landskabet fra det frodige til det mere ørkenagtige. Her var der til gengæld masser af får på markederne. Når vi kunne spotte træer, var de gerne i forlængelse af en flod. Modsat vestkysten var vejene her gode og vi kunne meget hurtigere for nå nogle km skudt af, også selvom vi skulle passere en bjergkæde. Omkring byen Twizel passerede vi 2 store søer, hvor vandet var helt turkis blåt. Helt fantastisk smukt og med NZ største bjerg Mount Cook med sne på i baggrunden. Indbyggerne i Twizel deltog i øvrigt i L.O.T.R. og det var her den største kampscene foregik på markerne. Indbyggerne var statister og iflg. bogen var der meget at tale om på barerne om aftenen, da dagens optagelser blev drøftet og alle sad med sminke og i kostume.
Vi tog om eftermiddagen en pause ved Lake Tepahu og nød solens stråler. Lisbeth blev færdig med bogen ”Flygtningen”, Jens begyndte på ”Mænd der hader kvinder”. Børnene hyggede sig i camberen med puslespil, opgavebøger og spil på div. maskiner.
Vi besluttede at ville køre et par timer til og slå lejr i det fri. I Lake Tepahu havde vi dejligt solskin, men kunne se den kommende bjergkæde som vi skulle til at passere, var der mørkt og lavt hængende skyer. Pludseligt var vi midt i en voldsom uvejr, det ruskede godt i bilen og regnen startede. Vi gjorde stop og tog en overnatning i det fri ved Lake Opuha, lige udenfor Geraldine. – 300 kilometer syd for Christchurch.
Posted by SMLJ 2:24 PM Archived in New Zealand
